Medie: ‘Big Six’-klub lurer på Christian Nørgaard Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: ‘Big Six’-klub lurer på Christian Nørgaard

Christian Nørgaard kan være på vej til det nordlige London ifølge det engelske medie Mirror.

Christian Nørgaard klapper ud til Brentfords fans
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Thomas Frank er netop draget til det nordlige London.

Nu kan Brentford-kaptajnen Christian Nørgaard være på vej i samme retning. Det er dog ikke til det helt samme sted.

Det er nemlig ifølge det engelske medie Mirror Tottenham Hotspurs ærkerivaler fra Arsenal, der lurer på den danske midtbaneprofil, og der er en særlig grund til den pludselige interesse i danskeren.

Arsenal skulle nemlig være på udkig efter en mulig erstatning for Thomas Partey og Jorginho. Jorginho har forladt klubben til fordel for brasilianske Flamengo, og Partey skulle også være på vej væk.

Ifølge flere medier og troværdige journalister er den spanske Real Sociedad-stjerne Martin Zubimendi på vej til klubben, men det er altså ikke helt nok.

Christian Nørgaard klapper ud til Brentfords fans
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Derfor er Christian Nørgaard også kommet i betragtning hos Arsenal, der er blevet nummer to d seneste tre sæsoner. I den seneste sæson krydrede de andenpladsen med en semifinale i Champions League.

Den 31-årige Brentford-stjerne har to år tilbage af sin kontrakt hos The Bees. Her ankom han i 2019, og han har dermed som Thomas Frank været med på hele rejsen op i Premier League.

I alt i sin tid har danskeren optrådt 196 gange med 13 scoringer og 18 oplæg til følge. I den seneste sæson blev det til 35 kampe, seks scoringer og fire oplæg.

Læs mere her:

Fra A-landshold til U21: ‘Nedgradering? Ved jeg ikke’

Mest læste

Notifications

Notifikationer