Historisk lov i Italien: Dommere sidestilles med politibetjente Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Historisk lov i Italien: Dommere sidestilles med politibetjente

Vold mod en italiensk fodbolddommer kan fremover giver op til 16 års fængsel.

Italiensk dommer giver gult kort.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I Italien har de taget skrappe midler i brug for at komme vold mod fodbolddommere til livs.

Således har støvlelandet netop modificeret sin straffelov, således at fodbolddommere - og dommere i andre sportsgrene - sidestilles med tjenestemænd - herunder blandt andet politifolk.

Det er den italienske straffelovs artikel 583, der er blevet modificeret, så den nu lyder:

- Legemsbeskadigelse på en offentlig embedsmand eller polititjenestemand i forbindelse med eller på grund af udøvelsen af deres funktioner, samt mod dommere og andre personer, der sikrer den tekniske regulering ved sportsbegivenheder, mod sundhedspersonale og social- og sundhedspersonale og mod enhver, der udfører aktiviteter som støtte til disse funktioner.

Strafferammen er heller ikke til at tage fejl af, for nu koster det mellem to og fem års fængsel at slå en dommer - en straf der kan stige til ti eller helt op til 16 års fængsel for alvorlig eller meget alvorlige skader.

- Jeg føler stor glæde og begejstring over vedtagelsen af denne historiske lov. Beskyttelsen af dommerne bliver endelig en del af straffeloven og er resultatet af måneders arbejde og møder, hvor vi har gjort politikerne og medierne opmærksomme på dette sociale problem, udtaler Antonio Zappi, der er præsident for det italienske dommerforbund, ifølge CalcioEFinanza.

Forslaget til tilføjelsen har eksisteret længe, men det er først nu, den er blevet skrevet officielt ind. Det er med sportsminister Andrea Abodi i spidsen, at det italienske ministerkabinet har stemt forslaget igennem.

Mest læste

Notifications

Notifikationer