Flamengo håner Chelsea – men sletter beviser: For hot til ‘Cold Palmer’
Flamengos social media admin havde en fest fredag aften, men har siden slettet alle beviser.

Det startede skidt, men det endte i en stor fest.
Flamengo ordnede fredag aften Chelsea i Philadelphia, da brasilianerne slog englænderne eftertrykkeligt med 3-1.
Pedro Neto havde ellers givet Chelsea føringen i første halvleg, men i en stærk anden halvleg formåede Rio de Janeiro-klubben at gøre både Chelseas spillere og fans stille.
På de sociale medier var Flamengos admin ikke sen til at sende hån London-klubbens vej, efter han/hun tilsyneladende selv havde fået af samme skuffe tidligere i kampen.
Selvom de mange opslag efterfølgende er blevet slettet fra Flamengos X-profil, florerer flere screenshots fra profilen på nettet.



Blandt andet et billede af en vejrudsigt, der viser 29 grader, hvortil Flamengos admin konstaterer, at det må være for varmt for 'Cold Palmer'.

For Chelsea-fansene bliver nederlaget fredag næppe mindre smertefuldt af, at klubbens tidligere viceanfører, Jorginho, var en del af modstanderholdet.
Jorginho nåede over 200 kampe for Chelsea, inden han for to år siden skiftede til rivalerne fra Arsenal, hvorfra han tidligere på måneden skiftede 'hjem' til Brasilien og Flamengo.
Opdatering: Lørdag aften har Flamengo atter været på banen på X, og her har klubbens administrator bekræftet, at han IKKE er blevet fyret ovenpå fredagens eskapader:
Can confirm that admin did not get fired 🙏 https://t.co/0m2d0IQkrH
— Flamengo (@Flamengo_en) June 21, 2025

Chelsea FC












