Eks-Brøndby-talent træner atter med i Hillerød Foto: Hillerød Fodbold

Eks-Brøndby-talent træner atter med i Hillerød

Senest blev det ikke til nogen aftale, men nu ser parterne hinanden an igen.

Bertram Kvist læner sig op ad et træningsmål i Hillerød.
Foto: Hillerød Fodbold

Han var også i Slotsbyen i vinteropstarten i 2024.

Nu er Bertram Kvist tilbage i Hillerød, hvor NordicBet Liga-klubben ser det tidligere Brøndby-talent an.

20-årige Bertram Kvist vil i den kommende periode træne med hos Christian Lønstrups tropper, mens trænerstaben vil bruge de daglige træningspas til at se nærmere på offensivspillerens kvaliteter.

Bertram Kvist fik for halvandet år siden lov af Brøndby - som han stadig var på kontrakt hos dengang - til at træne med hos Hillerød, men dengang kastede prøvetræningen ikke en kontrakt af sig.

Efter et halvt år yderligere i Brøndby, skiftede Kvist i sommeren sidste år til Kolding IF på en halvårlig lejeaftale, og kort efter udløbet af den lejeaftale ophævede Kvist og Brøndby samarbejdet.

Bertram Kvist læner sig op ad et træningsmål i Hillerød.
Foto: Hillerød Fodbold

Ikke længe efter skiftede Kvist til Esbjerg fB, hvor det dog kun blev til én kamp og i alt 22 minutters førsteholdsfodbold.

Bertram Kvist nåede i alt to førsteholdskampe for Brøndby, som han allerede som ungdomsspiller kom til fra barndomsklubben Dragør Boldklub.

Mest læste

Notifications

Notifikationer