To nye dommere til Superligaen
Der vil være et par nye ansigter bag fløjten i næste sæson.

DBU kunne tidligere fredag løfte sløret for, at to dommere fra den danske Superliga takker af.
Jørgen Daugbjerg Burchardt, med 190 Superligakampe som dommer, og Henrik Sønderby, med over 450 kampe som linjedommer
Nu er der til gengæld blevet fundet erstatninger.
Frederik Svendsen og Svend Funder er nemlig blevet indrangeret som Superliga-dommere. Det oplyser DBU på sin hjemmeside.
- Deres udnævnelse markerer både en anerkendelse af deres præstationer og et naturligt led i det løbende generationsskifte blandt dommerstanden, skriver DBU.
Også på sidelinjerne er der nye ansigter.
Andreas B. Holt og Jonathan Nilton rykkes således begge op i Superligaen som linjedommere.
Der er ingen ændringer i Gjensidige Kvindeliga for efteråret 2025.













