Officielt: Jakob Poulsen er ny cheftræner i AGF
Jakob Poulsen er næste mand ved roret i Aarhus.

Jakob Poulsen er ny cheftræner i AGF.
Det oplyser Aarhus-klubben på sin hjemmeside fredag formiddag.
Han er blevet købt fri af Viborg FF, hvor han har været cheftræner siden efteråret 2023.
Dermed bliver det ham, der skal overtage roret efter Uwe Rösler.
Jakob Poulsen har skrevet under på en aftale af hele fire års varighed i Aarhus.
Han har sin første arbejdsdag i AGF i dag fredag.
Han vil klokken 14.00 blive præsenteret på et pressemøde.
Det oplyses ikke, hvor meget AGF har betalt for at købe ham fri.
Som spiller nåede han at spille for AGF i to år fra 2008 til 2010.
Siden gik turen til FC Midtjylland, inden udlandet kaldte.
Han står desuden også noteret for 35 A-landskampe.
Jakob Poulsen er i færd med at færdiggøre sin UEFA Pro-licens, som er den højeste træneruddannelse.
Han førte i sidste sæson Viborg FF til ottendepladsen i 3F Superligaen.
Viborg FF
AGF
Jakob Poulsen












