Målmands Randers-tid blev ikke som håbet: ‘Det rigtige at søge videre’
Randers FC’s fodbolddirektør, Søren Pedersen, forstår godt, at Oskar Snorre gerne vil videre.

Siden Oskar Snorre i sommeren 2023 skiftede til Randers FC, er det ikke blevet til mange fodboldkampe på førsteholdet.
Kun tre kampe i den forgangne sæson i Oddset Pokalen har Snorre fået, siden han forlod HB Køge.
Derfor er det også det rigtige for den 26-årige målmand, udtaler fodbolddirektør i Randers, Søren Pedersen.

- Det er ikke helt blevet til det, som Oskar havde håbet på. Han er en utrolig god mand, og han har altid arbejdet stenhårdt på træningsbanen.
- Derfor er det også det helt rigtige, at han nu søger videre til en klub, hvor han har større mulighed for spilletid, udtaler Søren Pedersen.
Snorre vender hjem til Lyngby, hvor han også har haft sin fodboldopvækst som del af akademiet.
Bliv klogere på skiftet herunder:

Randers FC












