Zorniger: Vil vinde alle fodboldkampe
I morgen venter OB’s første test under den tyske cheftræner Alexander Zorniger.

Ambitionsniveauet er ikke til at tage fejl af.
OB's nye cheftræner, Alexander Zorniger, er kommet til den fynske hovedstad for at vinde fodboldkampe.
Den jagt begynder allerede i opstarten, hvor Esbjerg fB fredag venter som første modstander.
- Både jeg og spillerne vil vinde alle fodboldkampe. Det gælder også sæsonens første træningskamp.
- Vi har kun været i gang i en uge, og spillerne skal selvfølgelig vænne sig til spillestilen, men jeg forventer helt afgjort at se to halvlege med høj intensitet, siger Zorniger til OB's egen hjemmeside.
Efter en sæson i den næstbedste danske fodboldrække er OB tilbage i Superligaen.

Her venter den en svær første runde, når fynboerne gæster sølvvinderne fra FC Midtjylland den 20. juli.
Derfor er den fynske storklub også godt i gang med at gøre sig klar til sin tilbagevende, der altså blandt andet betyder nye spillere.
Det har Alexander Zorniger tydeligt udtalt. Læs mere om det her:

OB
Esbjerg fB












