Real Madrid bekræfter: Kylian Mbappé indlagt
Real Madrid oplyser, at den franske stjerneangriber er indlagt på hospitalet med maveproblemer.

Kylian Mbappé var ikke med for Real Madrid, da den spanske storklub onsdag aften tog hul på klub-VM.
Det blev meldt ud, at fraværet skyldtes sygdom.
Torsdag har Real Madrid nu forklaret yderligere.
I en kort udmelding på klubbens hjemmeside lyder det nemlig, at den franske stjerner sågar har været nødsaget til at blive indlagt.
Han er blevet ramt af akut gastroenteritis, der er betændelse/influenza i maven.
Der er blevet foretaget flere forskellige tests af ham, ligesom han har modtaget behandling.
Real Madrid melder intet om Mbappés nuværende forfatning.
Der bør dog ikke være grund til større bekymring på franskmandens vegne.
Real Madrid spillede 1-1 mod Al-Hilal i hans fravær.
Næste kamp for den spanske hovedstadsklub er på søndag mod mexicanske Pachuca.
Real Madrid
Kylian Mbappé












