Frendrups Genoa og mestrene fra Napoli åbner Serie A-sæson
Det er Genoa, Lecce, Sassuolo og Napoli, der den 23. august åbner den nye sæson af den bedste italienske fodboldrække.

I slutningen af august skydes en ny sæson af Serie A i gang, og her er det en danskerklub, der sætter gang i det italienske.
Således er det nu bekræftet, hvilket to opgør der åbner den nye sæson.
Her er det Genoa med tidligere Brøndby-spiller Morten Frendrup og AaB-spiller Sebastian Otoa, der hjemme åbner sæsonen mod Lecce.
Samtidig får Sassuolo besøg af de regerende mestre fra Napoli. Begge opgør spilles kl. 18:30.

Napoli snuppede det italienske mesterskab for næsen af Inter, og nu får de altså mulighed for at lægge bedst fra land i den kommende sæson.
Senere samme aften spilles yderligere to opgør, hvor også AS Roma og AC Milan kommer i spil, inden de resterende kampe venter de to efterfølgende dage.
I alt er de første tre runder af Serie A 2025/2026-sæsonen nu fastlagt. Få overblikket herunder:
Runde 1:
Lørdag den 23. august
18:30 | Genoa - Lecce
18:30 | Sassuolo - Napoli
20:45 | AC Milan - Cremonese
20:45 | Roma - Bologna
Søndag den 24. august
18:30 | Cagliari - Fiorentina
18:30 | Como - Lazio
20:45 | Atalanta - Pisa
20:45 | Juventus - Parma
Mandag den 25. august
18:30 | Udinese - Verona
20:45 | Inter - Torino
Runde 2:
Fredag den 29. august:
18:30 | Cremonese - Sassuolo
20:45 | Lecce - AC Milan
Lørdag den 30. august:
18:30 | Bologna - Como
18:30 | Parma - Atalanta
20:45 | Napoli - Cagliari
20:45 | Pisa - Roma
Søndag den 31. august:
18:30 | Genoa - Juventus
18:30 | Torino - Fiorentina
20:45 | Inter - Udinese
20:45 | Lazio - Verona

Runde 3:
Lørdag den 13. september:
15:00 | Cagliari - Parma
18:00 | Juventus - Inter
20:45 | Fiorentina - Napoli
Søndag den 14. september:
12:30 | Roma - Torino
15:00 | Atalanta - Lecce**
15:00 | Pisa - Udinese
18:00 | Sassuolo - Lazio
20:45 | AC Milan - Bologna
Mandag den 15. september:
18:30 | Verona - Cremonese
20:45 | Como - Genoa
Blandt de, der skal forsøge at genvinde Serie A sammen med Napoli, er belgiske Kevin De Bruyne.
For en uge siden blev verdensstjernen præsenteret i klubben. Læs mere om det herunder:

Napoli
Morten Frendrup
Genoa
Sassuolo
Lecce












