Argentinsk angrebslegende overtager roret i Sao Paulo – igen Foto: Photo by Fayez NURELDINE

Argentinsk angrebslegende overtager roret i Sao Paulo – igen

Hernan Crespo er ny mand i spidsen i den brasilianske klub.

Hernan Crespo dirigerer sine spillere.
Foto: Photo by Fayez NURELDINE

Hernan Crespo har stået uden job siden efteråret - men ikke længere.

Han er således natten til torsdag blevet præsenteret som ny cheftræner i Sao Paulo FC.

Det oplyser den brasilianske klub på X.

Det er anden gang i karrieren, at han er cheftræner i klubben. Senest var i 2021.

Han har underskrevet en aftale frem til udgangen af 2026.

Hernan Crespo fik i november sparket i Al-Ain fra De Forenede Arabiske Emirater.

Den i dag 49-årige argentiners trænerkarriere har endnu ikke nået samme højder, som da han var spiller.

Foruden 35 mål i 64 kampe for Argentina, kan han også kigge tilbage på tre italienske mesterskaber med Inter og et engelsk mesterskab med Chelsea.

Sao Paulo FC ligger nummer 14 efter 12 runder af den brasilianske Serie A.

Mest læste

Notifications

Notifikationer