Holder øje i FCK og Brøndby: Vi har været rigtig heldige før
Efter flere succesfulde aftaler med de to topklubber, vil Hvidovre IF igen gøre brug af samarbejdet med FCK og Brøndby.

Der er sket store forandringer i Hvidovre IF de seneste måneder.
Efter en godkendt sæson, hvor holdet sluttede på femtepladsen i 1. Division, har klubben sagt farvel til cheftræner Per Frandsen, der er stoppet i klubben.
Ind i stedet er kommet Martin Retov, og sammen med ham skal Peter Lassen forsøge at få sammensat et hold til den kommende sæson.
Her kan der meget vel blive kigget mod andre sjællandske klubber, røber Peter Lassen til Tipsbladet.
- Nu har vi jo haft et godt forhold til både Brøndby IF og F.C. København, hvor vi har lejet nogle spillere fra dem, hvor vi har været rigtig heldige og dygtige med at kunne levere dem tilbage, hvor de har gjort en forskel for vores hold.
- Så jeg holder øjne og ører åbne i de to klubber. Men det er klart, at det ikke er nu. Det er jo først senere henne i vinduet, at de begynder at tage beslutninger om, hvad de skal have ud. Så det afventer jeg også, siger Peter Lassen til Tipsbladet.
Senest havde Hvidovre IF unge Theo Sander på lån fra F.C. København, og den unge målmand har spillet en vigtig rolle i foråret for holdet.

FCK og Brøndby skal begge ud og jagte et europæisk gruppespil efter sommerferien.
Læs mere om det her:

Brøndby IF
F.C. København
Hvidovre IF












