Hobro IK får ‘ny’ sportschef Foto: Dannie Rosenkrantz/Hobro IK

Hobro IK får ‘ny’ sportschef

Lars Justesen skal i stedet nu til at kalde sig sportschef.

Foto: Dannie Rosenkrantz/Hobro IK

Lars Justesen skal efter fire år som teknisk chef i Hobro IK nu have lavet nye visitkort.

Han indtager nemlig nu en ny rolle som sportschef i klubben.

Det oplyser Hobro IK i en pressemeddelelse.

1. divisionsklubben vil nu øge fokusset på scouting, rekruttering og salg af spillere.

- Jeg er glad og stolt over, hvad vi har opnået som klub i de seneste fire år, siden vi søsatte den nye strategi om at udvikle talenter og sende dem videre til højere hylder i Europa.

- Det har været en klubindsats, hvor alle har arbejdet i samme retning med et fælles mål. Om end det ikke har været uden bump på vejen, er vi sammen nået til et rigtig godt sted, hvor vi nu er klar til at tage næste skridt i udvikling af Hobro IK, hvilket jeg vil gøre alt i min magt for sker, siger Lars Justesen.

Lars Justesen overgik fra talentchef til til teknisk chef i Hobro i 2021 - og nu altså sportschef.

Mest læste

Notifications

Notifikationer