Alexander-Arnold og Huijsen debuterer i skuffende Real-remis Foto: Photo by Megan Briggs

Alexander-Arnold og Huijsen debuterer i skuffende Real-remis

Real Madrid gav to nye profiler chancen fra start mod Al-Hilal, der drillede den spanske topklub.

Foto: Photo by Megan Briggs
| 18 jun 2025-21.00
Real Madrid
v t v v v
1 : 1
Slut
Al-Hilal Saudi FC
Gonzalo García
34'
Rúben Neves
41'

Real Madrid åbnede onsdag aften klub-VM mod Al-Hilali, og her var der plads til et par debutanter i startopstillingen.

Også på trænerbænken, hvor Xabi Alonso for første gang stod i spidsen for Kongeklubben.

Trent Alexander-Arnold og Dean Huijsen, der er kommet til fra henholdsvis Liverpool og Bournemouth, startede inde i bagkæden i en kamp, der blev en anelse mere bøvlet end forventet for den spanske storklub.

Miamis varme var nemlig hård ved spillerne, hvilket påvirkede spillet en del.

Det var dog forhåndsfavoritterne fra Real Madrid, der kom foran, da 21-årige Gonzalo Garcia afsluttede et flot kontraangreb med at chippe bolden ind til 1-0.

Føringen holdt dog ikke engang til pausen, da Raul Ascencio efter en kluntet omgang forsvarsspil begik et straffespark.

Det omsatte den tidligere Wolverhampton-stjerne Ruben Neves sikkert til 1-1.

Trent Alexander-Arnold blev pillet ud efter 65 minutters spil og erstattet af erfarne Lucas Vázquez.

Det så længe ud til, at opgøret ville ende uafgjort, men i overtiden var der Real Madrids tur til at få chancen fra pletten.

Fede Valverde stod med ansvaret, men fik ikke omsat forsøget.

Derfor må Real Madrid nøjes med et enkelt point i klubbens første opgør ved VM for Klubhold.

I gruppe H skal Real Madrid foruden Al-Hilal møde mexicanske Pachuca og østrigske Salzburg.

Foto: Photo by Megan Briggs

Sidstnævnte har intet mindre end fire danske spillere med i truppen til VM for klubhold.

Her er der tale om Adam Daghim, Mads Bidstrup, Maurits Kjærgaard og den tidligere Brøndby-anfører Jacob Rasmussen.

Trent Alexander-Arnold fortæller selv, at han er faldet godt til i Madrid.

Læs mere her:

Trent mærker forskel: Jeg nyder forandringen

Mest læste

Notifications

Notifikationer