Superliga-spiller skal for retten: Tiltalt for grov vold Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Superliga-spiller skal for retten: Tiltalt for grov vold

En spiller fra den danske Superliga er blevet tiltalt for grov vold efter en episode i efteråret.

Retssal.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En af Superligaens spillere skal i retten.

Både Viaplay Sport News og Bold kan nemlig berette, at vedkommende er tiltalt for grov vold efter straffelovens paragraf 245 stk 1.

Begge har fået aktindsigt i sagen.

Anklagemyndigheden går efter fængselsstraf.

Ifølge Viaplay Sport News er der nedlagt navneforbud i sagen.

Det mener Bold ikke er tilfældet. Mediet har dog valgt ikke at bringe spillerens navn.

Selve episoden, der har ført til tiltalen, fandt sted den 6. september 2024 klokken 03.50. Der var på det tidspunkt landskampspause.

Ifølge anklageskriftet lyder anklagen blandt andet på, at spilleren sammen med en anden har lagt en person ned på jorden, inden vedkommende blev tildelt flere spark på kroppen og i hovedet.

Den tiltalte nægter sig skyldig, skriver begge medier og henviser til forsvarsadvokaten.

Sagen skal for retten den 13. august.

Ifølge Bold risikerer Superliga-spilleren helt op til seks års fængsel.

Mest læste

Notifications

Notifikationer