Officielt: Vejle henter transferfri Duelund
Den 27-årige midtbanespiller skal fremover tørne ud for Vejle Boldklub.

Duen er landet i Nørreskoven.
Sådan skriver Vejle Boldklub på de sociale medier.
Her er der selvfølgelig tale om Mikkel Duelund, der fremover skal tørne ud for den jyske klub.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Parterne er blevet enige om en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.
Sportsdirektør I Vejle Boldklub, Mikkel Hemmersam, er glade for handlen.
- Mikkel Duelund er en spiller, som har valgt Vejle Boldklub til på vej ind i sin bedste fodboldalder. Det glæder vi os over, fordi han besidder nogle kompetencer, vi kan bruge fremadrettet i den måde, vi gerne vil spille fodbold på.
- Duelund er en midtbanespiller, der i både tanke og handling arbejder fremad i banen, og en spiller, som kan accelerere spillet omkring sig. Om det er fra et udgangspunkt på siden eller mere centralt i banen, så tilføjer han holdet erfaring, og det er en spiller, som bliver vigtig for os i opbygningen af et kompetitivt hold til den kommende sæsons udfordringer, siger Mikkel Hemmersam til klubbens hjemmeside.

Duelund spillede ti kampe for AGF i den forgangne sæson.
Mikkel Duelund er ikke umiddelbart den eneste Superliga-profil, der har kurs mod Nørreskoven.
Læs mere om det her:

AGF
Vejle Boldklub













