Kort fornøjelse: Malmö bryder med assistent
Allsvenskan

Kort fornøjelse: Malmö bryder med assistent

Julian Marín Bazalo vinker allerede farvel til Malmö igen.

Julian Marín Bazalo blev præsenteret som ny assistenttræner i Malmö FF forud for den indeværende svenske sæson.

Nu forlader han klubben igen bare 13 runder inde i Allsvenskan.

Det oplyser Malmö FF på sin hjemmeside.

Klubben skriver, at parterne er blevet enige om at gå hvert til sit.

Den specifikke årsag til det afbrudte samarbejde fremgår ikke.

Julian Marín Bazalo havde ansvaret for standardsituationerne i Malmö.

Malmö FF indtager aktuelt femtepladsen i den bedste svenske række.

Den 35-årige spanier er født i Barcelona. Han kom til Sverige efter at have været cheftræner i Japan i fire år.

Han forlader Malmö FF efter sommerferien.

Mest læste

Notifications

Notifikationer