Women’s Super League udvides med to hold Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Women’s Super League

Women’s Super League udvides med to hold

Den bedste engelske række udvides fra 12 til 14 hold.

Chelsea og Arsenal kvinder i duel.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det er en ganske markant ændring, der træder i kraft næste sommer.

Den bedste engelske kvinderække, Women's Super League, udvides fra 12 til 14 hold forud for 2026-27-sæsonen.

Det er mandag blevet en realitet ovenpå en afstemning blandt klubberne. Det skriver BBC.

Udvidelsen vil fungere på den måde, at nummer et og to i den næstbedste række, WSL 2, næste sommer rykker direkte op, mens nummer tre møder nummer 12 fra Women's Super League i en kamp om en plads i den bedste række.

Beslutningen begraver også de seneste måneders spekulationer om, hvorvidt man helt skulle afskaffe nedrykningen midlertidigt.

Forud for 2025-26-sæsonen er Crystal Palace rykket ud af Women's Super League, hvor de erstattes af London City Lionesses, der slutter sig til 11 hold, man kender fra herrenes Premier League.

Chelsea, Arsenal, Manchester United, Manchester City, Brighton, Aston Villa, Liverpool, Everton, West Ham, Leicester og Tottenham er de 11 blivende hold i Women's Super League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer