Sparta Rotterdam snupper transferfri Jens Toornstra
Den hollandske veteran vender hjem til Rotterdam.

36-årige Jens Toornstra spillede fra 2014 til 2022 i alt 313 kampe for Feyenoord.
Nu er den tidligere hollandske landsholdsspiller tilbage i Rotterdam, men det er ikke Feyenoord men derimod bysbørnene fra Sparta, der har hentet den erfarne midtbanespiller.
Sparta Rotterdam henter Toornstra på en fri transfer, efter han har tilbragt de seneste tre sæsoner i Utrecht.
- Jens giver os ikke kun fodboldegenskaber men også personlighed og lederskab. Vi har en ung om ambitiøs trup, og en spiller som Jens kan derfor blive særdeles værdifuld for os både i omklædningsrummet og på banen, lyder det fra teknisk direktør Gerard Nijkamp.
Sparta Rotterdam sluttede den forgangne sæson på en 12. plads i Æresdivisionen.
Sparta Rotterdam
FC Utrecht













