Officielt: Randers FC kaprer keeper hos nedrykker Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Officielt: Randers FC kaprer keeper hos nedrykker

Randers FC har hentet Jannich Storch i Lyngby Boldklub.

Jannich Storch under en kamp for Lyngby.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lyngby Boldklub rykker ned, men Jannich Storch bliver i Superligaen.

Således oplyser Randers FC på sin hjemmeside, at man har hentet den 32-årige keeper til klubben.

Han er blevet udstyret med en aftale af tre års varighed hos sidste sæsons fjerdeplads.

Planen er, at han nu skal tage kampen mod med Paul Izzo i kronjydernes mål.

Han skifter til Randers på en fri transfer efter kontraktudløb i Lyngby.

- Det er en utrolig dygtig og voksen målmand der kommer ind, der kommer ind med en masse erfaring fra Superligaen. Han er en rigtig god fyr, og han kommer helt sikkert til at bidrage med en masse både på og udenfor banen. Jeg synes også det er sundt med konkurrence på alle pladser - det er med til at skærpe det hele, og sørge for, at de præsterer på højt niveau.

- Det er klart, at hvis man render ind i skader eller karantæner, så er det vigtigt, at have et godt team, hvor der er flere der kan udfylde rollen, udtaler Randers-fodbolddirektør Søren Pedersen.

Jannich Storch glæder sig naturligvis over skiftet til Randers:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Jeg føler, at det er et step up at komme til Randers i og med, at de sluttede som nummer 4 i sidste sæson. Jeg håber, at jeg kan komme ind og bidrage med en masse kvalitet og tage konkurrencen op. Jeg kommer selv fra en sæson i Lyngby hvor jeg har gjort det rigtig godt, og det håber jeg, at jeg kan tage med over på holdet her i Randers.

- Så glæder jeg mig også rigtig meget til at lære holdet og kende. Jeg håber at jeg kan bidrage med en masse læring til de andre, og at de også kan bidrage til at jeg bliver en bedre målmand, siger Jannich Storch. 

Han har tidligere vogtet målet for klubber som FC Nordsjælland, AB, FC Roskilde, Nykøbing FC og senest Lyngby Boldklub.

Mest læste

Notifications

Notifikationer