Brøndby har opstartsprogram på plads: Træningslejr og fire testkampe Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
3F Superligaen

Brøndby har opstartsprogram på plads: Træningslejr og fire testkampe

Brøndbys superligatrup skal på en uges træningslejr i Østrig.

Frederik Birk laver udskiftningstegn.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Om tre dage møder Brøndbys superligaspillere ind til første dag efter sommerferien.

Her vil de første dage byde på forskellige fysiske test, mens turen i starten af juli går på træningslejr i Østrig.

Her bliver der værdig modstand til sidste sæsons superligatreer, der skal møde både østrigske LASK Linz og tyske Hertha Berlin.

Efter tilbagekomsten til Danmark en uge senere, bliver det atter til træningsdage hjemme i Brøndby, inden Silkeborg gæster Brøndby Stadion i superligasæsonåbneren den 20. juli.

Brøndbys opstartsprogram sommer 2025:

  • 19. juni: Spillerne møder ind
  • 28. juni: Hvidovre IF - Brøndby IF, kl. 14
  • 5. juli: Brøndby IF - Vejle Boldklub, kl. 13
  • 6. juli: Afrejse til træningslejren i Østrig
  • 9. juli: Brøndby IF - LASK Linz, kl. 17 (Østrig)
  • 13. juli: Brøndby IF - Hertha Berlin, TBA (Østrig)
  • 13. juli: Hjemrejse fra træningslejr
  • 21. juli: 3F Superliga-start hjemme mod Silkeborg IF

Brøndby har denne sommer en lang række spillere afsted på landsholdsopgaver, og disse vil først støde til truppen senere på sommeren.

Brøndby træder ind i Conference League-kvalifikationen i anden kvalifikationsrunde, hvor de skal spille første opgør torsdag den 24. juli, mens returopgør står en uge senere torsdag den 31. juli.

Læs mere om Brøndbys mulige modstandere her:

Pladsen er hjemme: Dem kan Brøndby møde på vejen mod Conference League

Mest læste

Notifications

Notifikationer