Solbakken vender tilbage til Priskes førsteholdstrup i Prag
Den tjekkiske trup vender allerede tilbage fra ferie den 15. juni.

Søndag møder Sparta Prags spillere ind i klubben efter præcis tre ugers ferie.
Efter et års afstikker til hollandske Feyenoord er det atter Brian Priske, der står klar ved taktiktavlen i den tjekkiske hovedstad, og han kan byde velkommen tilbage til flere landsmænd samt en nordmand.
Peter Vindahl, Asger Sørensen og Magnus Kofod Andersen er alle blandt de 20 spillere, der møder ind til blandt andet fysiske test og blod- og øjenundersøgelser søndag, men en hel række spillere støder først til truppen senere.
En af dem er norske Markus Solbakken, som returnerer efter endt lejeophold hos Serie B-oprykkerne fra Pisa, og dermed lader Sparta Prag til at bekræfte, at den italienske danskerklub ikke har valgt at udnytte den købsoption, der var inkluderet i januars lejeaftale.
Det var også Brian Priske, der i januar 2024 hentede Solbakken til Sparta Prag fra norske Viking, og den norske midtbanespiller fik alt 18 kampe under den danske træner i forårssæsonen 2024.
Flere spillere støder først til Priskes trup senere på sommeren, herunder 10 spillere, som enten har været udtaget til deres respektive landshold eller blev skadet i slutningen af sidste sæson.
Yderligere syv spillere returnerer først, når de har færdigspillet de igangværende U21- og U19-EM-slutrunder.

Sparta Prag












