Officielt: Gattuso overtager det italienske landshold Foto: Guglielmo Mangiapane/REUTERS

Officielt: Gattuso overtager det italienske landshold

Gennaro Gattuso er ny italiensk landstræner.

Foto: Guglielmo Mangiapane/REUTERS

Italien har fået sig en ny landstræner.

Det bliver således ingen ringere end Gennaro Gattuso, der får æren af at tage over efter Luciano Spalletti.

Det oplyser det italienske fodboldforbund på sin hjemmeside.

Han præsenteres officielt torsdag den 19. juni.

- Gattuso er et symbol på italiensk fodbold. Den blå trøje er som hans anden hud.

- Hans motivation, professionalisme og erfaring vil være fundamentale elementer i de kommende opgaver for landsholdet.

- Jeg takker ham for hans tilgængelighed og totale dedikation, som han har accepteret denne udfordring med, siger Garbiele Gravina, præsident for det italienske fodboldforbund.

I dag 47-årige Gattuso har senest stået i spidsen for kroatiske Hajduk Split.

Tidligere har han været cheftræner for blandt andre AC Milan, Napoli, Marseille og Valencia.

Som spiller nåede han selv 73 kampe for det italienske landshold samt 468 kampe i løbet af sine 13 år som AC Milan-spiller.

Det italienske landshold har det seneste stykke tid famlet efter at genfinde sit tidligere niveau og har aktuelt samlet tre point ud af seks mulige sammen i VM-kvalifikationen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer