Medie: Galatasaray vil hente tyrkisk landsholdsstjerne hjem
Hakan Calhanoglu, der til dagligt spiller i Inter, er et varmt emne i Tyrkiet lige nu.

Galatasaray er blevet sat i forbindelse med et hav af spillere her til sommer.
Både Osimhen og Gundogan er angiveligt spillere på klubbens ønskeliste, og senest sluttede Leroy Sané sig til det tyrkiske tophold.
Det har dog tydeligvis ikke været nok for 'Gala'.
For nu bliver de sat i forbindelse med et meget prominent tyrkisk navn.
Det er nemlig folkehelten Hakan Calhanoglu, som Galatasaray eftersigende skulle være interesseret i.
Det melder den italienske sportsjournalist Fabrizio Romano.
Han skriver, at de tyrkiske mestre nu vil intensivere jagten på Calhanoglu, men at handlen stadig afhænger af den pris, som Inter sætter på den tyrkiske landsholdsspiller.
Den 31-årige Calhanoglu har blandt andet repræsenteret AC Milan, Leverkusen og nu Inter.
Inter
Galatasaray












