Medie: FCK tæt på at købe lejesvend fri Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Medie: FCK tæt på at købe lejesvend fri

Marcos Lopez er efter sigende tæt på at kunne kalde sig FCK-spiller permanent.

FCK's Marcos Lopez i kamp om bolden mod FC Midtjyllands Dario Osorio.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Marcos Lopez var en af de lejesvende, der var med til at løfte F.C. København i sidste sæson.

30 kampe og syv oplæg noterede den 25-årige peruvianske back sig for.

Skal man tro Tipsbladet, så kommer han også til at få muligheden for at bidrage med meget mere.

Mediet erfarer nemlig, at FCK er meget tæt på at nå til enighed om en transfer med Feneyoord, som Marcos Lopez i sidste sæson var udlejet fra.

Parterne skulle være positive omkring en handel.

Prisen lyder angiveligt på 1,2 millioner euro, svarende til ni millioner kroner.

Det må antages at være et nedslag i prisen, for F.C. København fik nemlig en købsoption med på Marcos Lopez, da man hentede ham på leje i sommer.

Marcos Lopez tilbragte forud for sit lejeskifte til FCK to år i Feyenoord, hvor det blev til 45 førsteholdsoptrædener.

Han står også noteret for 45 kampe på det peruvianske landshold.

Mest læste

Notifications

Notifikationer