Kvistgaarden storroser Brøndby-duo: De kan noget helt specielt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kvistgaarden storroser Brøndby-duo: De kan noget helt specielt

Danmark overlevede på trods af at være presset helt i bund i anden halvleg.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var høj musik og 'klasse' stemning inde i omklædningsrummet efter U21-landskampen mellem Danmark og Holland.

En kamp hvor Danmark var presset helt tilbage i slutningen af kampen, men de unge danske drenge overlevede og kan nu kalde sig vindere af gruppen.

Det var William Osula, der trak de helt store overskrifter, da han med sine to scoringer sikrede danskerne sejren.

Alligevel var det ikke ham, som Mathias Kvistgaarden fremhævede efter kampen.

Det var nemlig Brøndby-duoen bestående af Noah Nartey og Clement Bischoff.

- Man skal ikke være særlig fodboldklog for at se, at de to kan noget helt specielt både med og uden bolden, siger Kvistgaarden til Viaplay efter kampen.

- Det er to helt fantastiske fodboldspillere, som har en kæmpe fremtid foran sig, ikke kun på det her hold men også på klubhold. Jeg tror også, at de en dag kommer på A-landsholdet.

Clement Bischoff og Noah Nartey startede begge inde efter at have været udeladt af startopstillingen mod Ukraine i slutrundes første spillerunde.

Mest læste

Notifications

Notifikationer