Bayern viser ingen nåde og scorer ti mod miniputhold
Det lignede mest af alt en venskabskamp, hvor Bayern Münchens spillere skulle tanke noget selvtillid.

Der var dømt ren legestue, da Bayern München skulle spille sin første kamp ved VM for klubhold.
De skulle møde Auckland City fra New Zealand, der aldrig fik et ben til jorden i en kamp der endte 10-0.
Allerede efter 20 minutter stod der 4-0, og det mest overraskende var, at Harry Kane ikke havde været på måltavlen endnu.
Bayern scorede to mål yderligere inden pausen, og man må sige, at de mål som gårsdagens åbningskamp mellem Inter Miami og Al Ahly manglede, havde denne kamp.
Micheal Olise og Kingsley Coman, der tilsammen var involveret i alle mål i første halvleg, blev i pausen skiftet ud.
Det kunne mærkes, for selvom at Bayern stadig vadede i chancer, så skulle der gå hele 22. minutter før de igen fik bolden i kassen.

Det var Jamal Musiala, der udnyttede et straffespark, og kort tid efter fik han også scoret sit andet og tredje mål i kampen
Thomas Müller kunne til sidst gøre det til 10-0.
Der var klasseforskel på de to mandskaber, og det kunne sagtens have blevet til meget mere end 10-0.
Senere i aften spiller Chelsea og Atletico Madrid, i en kamp man kun kan forvente bliver mere jævnbyrdig.
Bayern München













