Var rygtet til Brøndby – nu har en anden dansk klub budt på tidligere AGF-profil
Den 31-årige midtbanespiller kan være på vej hjem til Danmark.

Vilde rygter sendte pludselig Patrick Olsen hjem til Danmark - men måske var der noget om snakken.
Først blev Brøndby IF bragt i forbindelse med det tidligere vestegnstalent, der i dag spiller i rumænske FC Dinamo 1948.
Rygterne blev dog hurtigt skudt ned af blandt andet den rumænske klubs sportsdirektør, men nu har en anden dansk klub angiveligt budt på den 31-årige midtbanespiller.
Ifølge det rumænske medie iAMSport skulle AC Horsens være i færd med at hente Patrick Olsen hjem.
Mediet skriver dog også, at den rumænske klub har afvist AC Horsens' første bud, der skulle lyde på knap 750.000 kroner.
Patrick Olsen skulle dog allerede have forhandlet de personlige detaljer i hus med Den Gule Fare.
I AC Horsens kan Olsen blive genforenet med David Nielsen, som han spillede under i AGF frem til februar 2022.

En anden spiller er allerede blevet genforenet med David Nielsen i AC Horsens.
Læs mere om det her:

Brøndby IF
AC Horsens












