FCK menes at hente PSG-back
F.C. København er angiveligt tæt på at leje Yoram Zague i selveste Paris Saint-Germain.

F.C. København skal efter sommerferien gøre sit ypperste for at klare sig gennem kvalifikationen og få en plads i Champions Leagues ligafase.
Paris Saint-Germain vandt i seneste sæson den prestigefulde turnering.
Derfor lyder det da også lettere vanvittigt, at FCK måske henter en spiller i den franske hovedstadsklub.
Ikke desto mindre, så beretter Le Parisien, at det skulle være tilfældet.
Avisen skriver, at FCK lejer Yoram Zague i PSG.
Samtidig skulle den danske mesterklub få en købsoption med i aftalen om den 19-årige højreback.
Ifølge Le Parisien var Yoram Zague egentlig tiltænkt en plads i PSG's trup ved det nært forestående klub-VM, men det har han skrottet for at få forhandlet en aftale på plads med F.C. København.
Han spillede i den netop afsluttede sæson fire Ligue 1-kampe.
I alt har han 11 kampe for PSG's førstehold under bæltet.
Dertil står han også noteret for 11 kampe på det franske U19-landshold.
F.C. København
Paris Saint-Germain












