United-direktør storroser ny Højlund-konkurrent
Fodbolddirektør James Wilcox roser Manchester Uniteds nye angriber, Matheus Cunha, til skyerne.

Der er en ny djævel i Manchester United.
Brasilianske Matheus Cunha er langt om længe landet i den engelske storklub. Her skal han blandt andre kæmpe med Rasmus Højlund om pladserne.
Efter Cunha tidligere blev præsenteret i klubben, har han nu for første gang udtalt sig om, hvilken drengedrøm, det er at spille for De Røde Djævle. Samtidig storroser Director of Football, Jason Wilcox, den nye angriber.
- At bringe Matheus Cunha til klubben var en af vores øverste prioriteter for denne sommer. Vi er glade for allerede så tidligt i vinduet at kunne gennemføre handlen, siger Jason Wilcox ifølge klubbens hjemmeside.
United-bossen har udover glæden over at have bragt Cunha til klubben også rosende ord tilovers for den 26-årige brasilianers præstationer på banen.
- Han har vist hans evne til at få succes i Premier League som en af de mest spændende og produktive angribere i England. Både under hans tid i Wolves, og før det også i Spanien og Tyskland.

- Han har alle de kvaliteter, vi leder efter i vores jagt på at bygge et stærkt, dynamisk og underholdende hold. Et hold, der kan kæmpe med om de største trofæer, siger Wilcox ifølge Uniteds hjemmeside.
Jason Wilcox har været i klubben siden april 2024. Han kom altså først til Manchester United et års tid, efter at Rasmus Højlund kom til klubben.
Matheus Cunha kommer til efter en sæson, hvor han i 36 kampe har bidraget med 17 mål og seks oplæg. Til sammenligning nåede Rasmus Højlund ti mål og fire oplæg i sine 52 kampe for Manchester United.
Manchester United













