Tuchel roser Bellingham, men: For min mor kan han være lidt frastødende Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Tuchel roser Bellingham, men: For min mor kan han være lidt frastødende

Thomas Tuchel og Jude Bellingham indkasserede det første nederlag sammen.

Jude Bellingham instrueres af Thomas Tuchel.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis de engelske fodboldfans havde glædet sig til et festfyrværkeri under Thomas Tuchel, så er de blevet skuffet.

Efter sejre over tre overkommelige modstandere - Albanien, Letland og Andorra - i VM-kvalifikationen, løb tyskeren tirsdag ind i sit første nederlag som engelsk landstræner.

Hjemme på The City Ground i Nottingham tabte Tuchels tropper med hele 1-3 til Senegal i en testkamp, og undervejs viste Real Madrid-stjernen Jude Bellingham en side af sig selv, som Thomas Tuchel og hans mor ikke ser helt ens på.

Bellingham fik underkendt et mål undervejs i anden halvleg, og det irriterede ham helt tydeligt, men hans temperament er ikke nødvendigvis et problem, lyder det fra Tuchel.

- Jeg synes, han bringer noget kant, som vi byder velkommen og er nødvendigt, hvis vi vil opnå store ting.

- Han har en ild, og den vil jeg ikke forsøge at slukke. Han skal spille med den her ild, men ilden kommer med nogle karaktertræk, som kan skræmme en - måske endda som holdkammerat.

- Man ser indimellem eksplosionen mod dommeren og vreden i hans spil. Hvis han kan kanalisere det på den rigtige måde, og vi kan hjælpe ham med det, så har han helt sikkert noget, vi har brug for, og en særlig kant som ikke er nem at finde, siger Tuchel til TalkSport.

Jude Bellingham instrueres af Thomas Tuchel.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Tuchel blev efterfølgende forholdt, at nogle fans måske ville mene, at England ville klare sig bedre ud Bellingham på holdet, men sådan ser tyskeren ikke på det.

- Det har jeg vanskeligt ved at se, og jeg tror, det skal vendes om; Hvordan får vi den bedste udgave af ham, og at folk forstår, hvad han giver til os, for han giver os en vis kant.

- Han er en rar dreng; Meget åben, meget intelligent, og han har været nem [at træne] indtil videre.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

- Jeg kan se, at det kan skabe blandede følelser. Det ser jeg hos mine forældre og hos min mor, som indimellem ikke kan se den søde, veluddannede, velopdragne dreng, som jeg ser.

- Hvis han smiler, overvinder han alle, men nogle gange ser man vreden, sulten og ilden, og det kommer ud på en måde, som kan være en smule frastødende for min mor, når hun sidder foran tv'et. Det kan jeg godt se, men generelt er vi virkelig glade for at have ham. Han er en speciel dreng, lyder det fra den 51-årige tysker.

Trods sine bare 21 år står Jude Bellingham allerede noteret for 44 a-landskampe for England.

Mest læste

Notifications

Notifikationer