Stjernespækkede England får god start på U21-EM
Englands U21-landshold tog hul på EM-slutrunden med en sejr over Tjekkiet.

Med hele ni Premier League-spillere i startopstillingen og flere på bænken var der ikke tvivl om, hvor favoritrollen lå, da Englands U21-landshold bragede sammen med Tjekkiet. Englænderne formåede at leve op til favoritværdigheden i deres åbningskamp ved U21-EM.
Med en sejr på 1-3 lagde englænderne godt fra land i Slovakiet.
Efter 39 minutter var det Liverpool-midten Harvey Elliott, der bragte England foran til pausestillingen 0-1.
Kort efter pausen udbyggede Olympique Marseilles Jon Rowe til 0-2, og dermed var sejrskursen sikkert sat.
Tjekkerne formåede dog at svare igen, da Daniel Fila bragte spændingen tilbage i opgøret.

Charlie Creswell fra Toulouse fik dog lagt låg på kampen, da han efter 76 minutter scorede til slutcifrene 1-3. Dermed var begge spillere fra startopstillingen, der ikke huserer i Premier League til dagligt, på tavlen.
Udover de startende Premier League-stjerner kom også Arsenals Ethan Nwaneri og Liverpools Tyler Morton på banen.
Se Harvey Elliotts scoring fra opgøret i videoen over artiklen.
Læs mere her:















