Officielt: Manchester United fuldfører Cunha-signing Foto: Manchester United FC
Premier League

Officielt: Manchester United fuldfører Cunha-signing

Skiftet er nu endegyldigt gået igennem.

Jason Wilcox og Matheus Cunha holder sammen en Manchester United trøje.
Foto: Manchester United FC

Egentlig blev det officielt allerede den 1. juni, men nu er de sidste detaljer faldet på plads.

Dermed kan brasilianske Matheus Cunha officielt kalde sig Manchester United-spiller, og det er han mere end godt tilfreds med.

- Det er vanskeligt at sætte ord på min følelser af at blive Manchester United-spiller. Lige siden jeg som barn i Brasilien så Premier League-kampe på tv hos min bedstemor, har United været mit favorithold i England, og jeg drømte om at bære den røde trøje.

- Jeg kan ikke vente på at starte pre-season og lære mine holdkammerater at kender og forberede os på den kommende sæson. Al min fokus ligger nu på at arbejde hårdt for at blive et værdifuldt medlem af truppen og hjælpe den her klub tilbage til toppen, lyder det fra Cunha.

Også fodbolddirektør Jason Wilcox er tilfreds med, at den 26-årige brasilianer nu officielt er landet på Old Trafford.

Jason Wilcox og Matheus Cunha holder sammen en Manchester United trøje.
Foto: Manchester United FC

- At hente Matheus ind var en af vores hovedprioriteter for denne sommer, så vi er meget glade for at have sikret os hans underskrift så tidligt i transfervinduet.

- Han har bevist, at han kan begå sig i Premier League som en af de mest spændende og produktive angribere i England under sin tid i Wolves – og før det i Spanien og Tyskland. Han har alle de kvaliteter, vi leder efter, i vores bestræbelser på at opbygge et stærkt, dynamisk og underholdende hold, der kan kæmpe med om de største titler, lyder det fra Wilcox.

Matheus Cunha har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2030 med en kluboption på yderligere ét år.

Mest læste

Notifications

Notifikationer