Officielt: Emmanouilidis vender hjem til Grækenland
Den nu tidligere Vejle-spiller vender retur til den græske Super League.

Efter fire år og i alt 91 kampe går turen hjem.
Dimitris Emmanouilidis er blevet præsenteret i den græske Super League-klub Asteras Tripolis.
Klubben, der af sponsormæssige grunde lyder navnet Asteras Aktor, byder den 24-årige græker velkommen hjem til Grækenland og den eneste Super League-klub på øen Peloponnes.
- Jeg er meget glad for den her nye udfordring, og jeg ser frem til en ny begyndelse med Asteras-holdet. Jeg vil gerne takke ledelsen, den tekniske direktør og træneren, som vist enorm interesse og præsenterede mig for et projekt, jeg ikke kunne sige nej til, lyder det fra Emmanouilidis.
Emmanouilidis har tidligere repræsenteret Athen-klubberne Panathinaikos og Panionios, ligesom han inden sin tid i Danmark var forbi hollandske Fortuna Sittard.
Den nu tidligere Vejle-profil har på Peloponnes skrevet under på en kontrakt for de kommende to sæsoner.
Asteras Tripolis sluttede det græske grundspil som nummer otte ud af 14 hold og kvalificerede sig dermed til ligaens Conference League-spil, hvor de avancerede to pladser og dermed sluttede som nummer seks - dog bag Aris Thessaloniki, der snuppede pladsen i Conference League-kvalifikationen.
Dimitris Emmanouilidis var én af i alt 11 spillere, der sagde farvel til Vejle Boldklub inden sidste spillerunde:

Vejle Boldklub












