Medie: Casper Nielsen enig med Standard Lìege
Den 31-årige dansker skifter Flandern ud med Wallonien.

Alle gode gange tre.
Tre klubber, tre kontrakter, tre sæsoner.
Den danske midtbanespiller Casper Nielsen er angiveligt blevet enig med Standard Liège om en kontrakt for de kommende tre sæsoner.
Det skriver den belgiske transferjournalist Sacha Tavolieri, der nu melder om forhandling mellem Standard Liège og Club Brugge.
Casper Nielsen har ét år tilbage af sin kontrakt i Brügge, og derfor menes han at koste wallonske Standard Liège to millioner euro - cirka 15 millioner kroner.
Dermed lader der til at være tre nye år på vej til Casper Nielsen til Belgien, der først kom til Jupiler League i sommeren 2019.
Den 31-årige vestjyde lagde ud med tre sæsoner i Royal Union, inden han nu har taget tre sæsoner i Club Brugge, med hvem han i sidste sæson blev belgisk mester.
Nu kan der vente yderligere tre sæsoner for midtbanemanden, der inden skiftet til belgisk fodbold var i Esbjerg fB og OB.
Standard Liege
Club Brugge












