Medie: Anderlecht i dialog med tidligere United-talent
Anderlecht pønser tilsyneladende på at hente Adnan Januzaj hjem efter en lang karriere i udlandet.

Anderlecht kalder på Adnan Januzaj.
I hvert fald skriver transferjournalisten Sacha Tavolieri torsdag aften på X, at den belgiske storklub har rakt ud til det tidligere Manchester United-talent.
Parterne skulle dog ikke have været nået længere end "uformel snak" på nuværende tidspunkt.
Dialogen kommer et år før Adnan Januzaj har kontraktudløb i Sevilla.
Den i dag 30-årige kreatør vinkede tilbage i 2011 farvel til netop Anderlecht for i stedet at prøve lykken i Manchester United.
Efter at have kæmpet sig igennem den engelske storklubs ungdomshold, nåede han op på førsteholdet med 63 kampe til følge.
Han fik dog aldrig for alvor bidt sig fast og blev derfor i 2017 solgt efter flere sæsoner på leje forinden.
I seneste sæson var det sparsomt med spilletid for Adnan Januzaj i Sevilla. Han fik beskedne 18 LaLiga-kampe - langt de fleste som indskifter.
RSC Anderlecht












