Journalist: Ny storklub ude efter Roony Bardghji
Ifølge velansete Fabrizio Romano er der en ny storklub, der har fået øjnene op for Roony Bardghji

Roony Bardghji er et brandvarmt navn i Europa i øjeblikket.
Han er allerede rygtet til en masse klubber. Blandt andet skulle halvdelen af LaLiga og FC Porto være ude efter den unge FCK-komet.
Nu er der så en ny storklub, der kigger på F.C. Københavns svenske offensivtalent. Det melder den velansete transferjournalist Fabrizio Romano på X.
Den franske Ligue 1-klub Olympique Marseille skulle have tilføjet Roony Bardghji til sin transfer-ønskeliste.
Der har ifølge Romano været kontakt mellem både Roonys lejr og Marseille samt mellem de to klubber.
I F.C. København har den 19-årige juvel blot spillet seks kampe i sæsonen, fordi han startede sæsonen ud med en skade. I alt i sin tid i klubben har han leveret 15 scoringer og et enkelt oplæg i sine 84 kampe.
Han var den yngste F.C. København-spiller i historien, da han fik sin debut som bare 16-årig i 3F Superligaen. Her blev han også den tredje yngste debutant i 3F Superligaens historie med sine 16 år og tre dage.
Desuden er han den yngste målscorer i turneringens historie, da han scorede ti dage efter sin debut.
Roony Bardghjis kontrakt løber frem til den 31. december 2025.
Læs mere her.

Roony Bardghji
F.C. København
Marseille












