Officielt: City henter Serie A-stjerne Foto: Alessandro Garofalo/REUTERS

Officielt: City henter Serie A-stjerne

Tijjani Reijnders vinker farvel til det sydlige Europa for i stedet at prøve kræfter med engelsk fodbolds lyseblå gigant.

Tijjani Reijnders i kamp om bolden.
Foto: Alessandro Garofalo/REUTERS

Tijjani Reijnders er ny mand i lyseblåt.

Således bekræfter Manchester City onsdag, at man har hentet den hollandske midtbanespiller til klubben.

Han skifter fra AC Milan, hvor han har tilbragt de seneste to sæsoner.

26-årige Tijjani Reijnders er blevet udstyret med en aftale frem til sommeren 2030 i sin nye klub.

Flere medier, herunder BBC og The Guardian, mener at vide, at Manchester City har betalt 55 millioner euro for Tijjani Reijnders. Det svarer til 410 millioner kroner.

Beløbet kan derudover stige yderligere gennem diverse bonusklausuler.

- Vi er meget tilfredse med, at Tijjani har tilsluttet sig os, og vi er glade for han nu tilslutter sig Peps trup.

- Han ankommer med toperfaring i Europa fra både klub- og landshold. Han tilfører ekstra energi, er sammenfattet og kreativ, siger Hugo Viana, fodbolddirektør i Manchester City.

Tijjani Reijnders noterede sig fra sin position på den centrale midtbane sidste sæson for 10 scoringer og fem oplæg i 37 Serie A-kampe på et AC Milan-mandskab, der ellers var i store problemer og sluttede på ottendepladsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer