Brasilien er VM-klar med Ancelottis første sejr Foto: Jean Carniel/REUTERS

Brasilien er VM-klar med Ancelottis første sejr

Brasilien sejrede natten til onsdag dansk tid og er dermed klar til VM 2026.

Brasiliens spillere jubler.
Foto: Jean Carniel/REUTERS

Intet VM uden Brasilien.

Den fodboldglade nation har som den eneste været med ved samtlige VM-slutrunder i historien.

Sådan bliver det ved med at være.

Natten til onsdag dansk tid sejrede Brasilien nemlig med 1-0 over Paraguay.

Med sejren kravler Brasilien op på tredjepladsen med 25 point i den sydamerikanske VM-kvalifikation, hvilket er nok til at have sikret sig en billet til slutrunden i USA, Mexico og Canada næste sommer.

Det var Vinicius Junior, der blev dagens mand i skysovs, da han foretog et løb ind i feltet og glidende scorede på et hårdt og fladt indlæg fra den nyslåede Manchester United-spiller Matheus Cunha.

Sejren er samtidig den første af slagsen for Carlo Ancelotti som brasiliansk landstræner. I hans debut fredag blev det til 0-0 ude mod Ecuador, der sammen med Argentina også er sikret en billet til VM 2026.

Du kan se Brasiliens sejrsmål nedenfor:

Mest læste

Notifications

Notifikationer