Næsten som et eventyr: Danmark sprudler og prygler stakkels Litauen Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Næsten som et eventyr: Danmark sprudler og prygler stakkels Litauen

De litauiske gæster fik ikke et ben til jorden på Odense Stadion, hvor Danmark vandt med hele 5-0.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
| Nature Energy Park | 10 jun 2025-19.00
Danmark
t u v t v
5 : 0
Slut
Litauen
t t t u u
M. Biereth
12'
C. Eriksen
18'
K. Dolberg
23'
Rasmus Kristensen
48'
A. Dreyer
62'

Det danske landshold skulle følge op på den snævre sejr i Parken over Nordirland og var rejst til Odense, hvor Litauen ventede tirsdag aften - og det gjorde de.

Brian Riemer havde fundet plads til syv nye startere på Fyn, hvor både Kasper Dolberg og Mika Biereth startede inde.

Sidstnævnte kvitterede med at åbne målscoringen på Odense Stadion, da Biereth efter 12 minutter bragte Danmark foran med sit første landsholdsmål i karrieren.

Få minutter senere skabte eksilfynboen Christian Eriksen så et endnu større jubelbrøl, da han resolut sparkede Riemers tropper på 2-0.

Tofts karakterbog: Han er noget helt særligt, ham Eriksen

Der var kun tale om en testkamp, men de danske landsholdsspillere virkede tændte.

Der var kun spillet 23 minutter, da Kasper Dolberg punkterede alt for form spænding i opgøret og gjorde det til 3-0.

Thomas Helveg er ny mand i Fodboldens Hall of Fame

Som om betingelserne ikke allerede var besværlige for de gæstende litauere, blev holdet reduceret til ti mand, da Edgaras Utkus trak en nødbremse som sidste mand.

Knap var tilskuerne kommet tilbage på pladserne efter pausen, inden de igen kunne juble over en dansk scoring.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Denne gang var det Rasmus Nissen Kristensen, der havde fundet vej til feltet og uden de store problemer sendte bolden ind til 4-0.

Selvom slagsangen ganske vist stopper ved 4-4-4-4-0, fortsatte det danske pres ufortrødent.

Lidt over en time spillet, og så kunne Anders Dreyer efter et par fikse kombinationer med Christian Eriksen sparke den femte danske scoring i mål.

Med den ret så klare føring blev der også plads til landsholdsdebut for både Anton Gaaei og Carlo Holse.

De danske offensivspiller havde flere gode chancer for at udbygge føringen, men opgøret sluttede 5-0.

Senere på året skal det danske landshold forsøge at spille sig med til VM i 2026.

Læs mere om det her:

VM-kvalifikationen: Hvornår spiller Danmark?

Mest læste

Notifications

Notifikationer