Medie: Barca i fare for gigantisk UEFA-straf Foto: Albert Gea/REUTERS

Medie: Barca i fare for gigantisk UEFA-straf

Det vil i givet fald være et hårdt slag for klubben.

FC Barcelona fans.
Foto: Albert Gea/REUTERS

Det kan blive en dyr omgang – meget dyrt endda.

FC Barcelonas store økonomiske vanskeligheder er ikke noget nyt.

I flere år efter Covid-19 led Blaugrana under dårlig ledelse, fordi der blev kastet med penge til højre og venstre.

Siden tilgangen af Joan Laporta tilbage i 2021 har den catalanske forretningsmand gjort brug af nogle midler, som ikke stemmer overens med UEFA’s Fairplay-reglement.

For ifølge det spanske medie AS står catalanerne overfor en straf, og den kan blive meget stor.

AS skriver, at straffen fra UEFA’s side forventes at blive en bøde.

Bøden kan angiveligt komme helt op på omkring 60 millioner euro, svarende til 410 millioner kroner.

Barcas præsident, Joan Laporta, var til stede under Nations League-finalen mellem Spanien og Portugal.

Her skulle catalaneren angiveligt have været ved forhandlingsbordet med UEFA’s præsident, Aleksander Ceferin.

Ifølge AS blev der forhandlet om at få bøden helt ned på omkring 15 millioner euro.

FC Barcelona fans.
LaLiga – FC Barcelona v Real Madrid Foto: Albert Gea/REUTERS

Årsagen til, at der er mulighed for et markant fald i størrelsen på bøden er, at UEFA’s Fair Play-regler ikke stemmer overens med LaLigas ditto.

Den catalanske storklub har i de senere år nemlig gjort brug af nogle mærkværdige midler.

År efter år er der solgt ud af klubbens fremtidige indtægter, og netop det anses ikke som en indtægt i UEFA’s reglement, hvorfor Barca altså ikke har formået at overholde retningslinjerne.

I modsætning ser LaLiga det som en omsætningskilde, hvilket har holdt catalanerne inden for rammerne – til dels.

Barca er nemlig stadig ikke inde for den såkaldte 1:1-regel, som giver klubberne mulighed for at handle frit.

Derfor har FC Barcelona været begrænset på transfermarkedet i de senere år.

Catalanerne har før overtrådt reglerne fra UEFA, da de solgte ud af deres fremtidige TV-rettigheder.

I det tilfælde lød bøden dog kun på en have million euro.

Det forventes ikke, at Barca kommer til at modtage nogen former for sportslige sanktioner.

Mest populære

Notifications

Notifikationer