Journalist: Milan har rettet blikket mod Arsenal-back Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Journalist: Milan har rettet blikket mod Arsenal-back

AC Milan overvejer efter sigende, hvordan man skal erstatte Theo Hernandez.

Oleksandr Zinchenko jubler med sine holdkammerater i Arsenal.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Sommerens transferkabaler skal løses.

I AC Milan kæmper man med at skulle have fundet noget nyt på backpositionen.

Theo Hernandez ligner nemlig en mand, der er på vej til Al-Hilal.

Skal man tro transferjournalisten Gianluca Dimarzio, så kigger den italienske storklub derfor nu mod det nordlige London.

Helt konkret overvejer man efter sigende, om Arsenals Oleksandr Zinchenko kunne være en løsning.

Den ukrainske venstreback har haft en stor rolle i både Manchester City og Arsenal tidligere, men fik i sidste sæson kun 15 kampe i Premier League.

Theo Hernandez har kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt i AC Milan, så medmindre man vil se ham smutte gratis næste sommer, skal han sælges nu.

Milan har angiveligt afvist et bud på 15 millioner euro fra Atletico Madrid, fordi det var for lavt.

Også Oleksandr Zinchenko har blot et enkelt år tilbage af sin aftale med Arsenal.

Mest læste

Notifications

Notifikationer