Vrager Neestrup: Wolfsburg går med hollandsk succestræner Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vrager Neestrup: Wolfsburg går med hollandsk succestræner

Det bliver ikke i denne omgang, at Jacob Neestrup lander et stort trænerjob i udlandet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup bliver ikke ny cheftræner i Wolfsburg.

Bundesliga-klubben har eftersigende valgt at gå med en anden bejler - den 40-årige hollænder Paul Simonis.

Det melder Tipsbladet mandag eftermiddag.

Ifølge mediet er den hollandske cheftræner, der kommer til fra Go Ahead Eagles i Æresdivisionen, blevet tilbudt det store trænerjob, og at parterne er så godt som enige.

Paul Simonis har i denne sæson haft en stor sæson med Go Ahead Eagles, der blandt andet har danske Jakob Breum, Søren Tengstedt og Aske Adelgaard på spillerlisten.

Klubben vandt den hollandske pokalturnering og sluttede på en flot syvendeplads.

Derfor bliver der altså ikke tale om en genforening for Jacob Neestrup med Peter Christiansen, der er den øverste sportslige ansvarlige i Bundesliga-klubben.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

37-årige Jacob Neestrup har kontrakt med FCK frem til sommeren 2029.

Det er dog ikke kun i Wolfsburg, at Jacob Neestrup har været på blokken.

Læs mere om det her:

Medier: Tysk topklub melder sig ind i jagten på Neestrup

Mest læste

Notifications

Notifikationer