Medie: AaB har Per Frandsen i sigtekornet
Den tidligere Hvidovre-cheftræner står efter sigende højt på AaB’s ønskeliste.

AaB skal have fundet den cheftræner, der skal føre klubben tilbage til 3F Superligaen.
Det skal man, fordi man i forbindelse med slutspillet fyrede ikke bare én, men to cheftrænere. Og rykkede ned alligevel.
Ifølge Bold kan næste mand ved det nordjyske ror meget vel blive Per Frandsen.
Mediet skriver, at den tidligere Hvidovre IF-cheftræner står højt på AaB's ønskeliste.
Per Frandsen nåede otte år i Hvidovre - med stor succes.
Først førte han klubben fra 2. division til NordicBet Ligaen, inden det hele kulminerede med en oprykning til 3F Superligaen for to år siden.
Som ventet viste det sig værende en umulig opgave at holde klubben oppe i landets bedste række, og i den forgangne sæson blev det til endnu en placering i top seks i 1. division.
Per Frandsen vinkede for nyligt farvel til Hvidovre, fordi de ikke kunne blive enige om indholdet af en ny aftale. Han blev ellers tilbudt en forlængelse.
AaB tager hul på opstarten den 20. juni.
Der foregår en masse i den nordjyske klub for tiden. Senest har formanden trukket sig, ligesom ejerne har lovet at trække sig fra den daglige drift:

AaB
Hvidovre IF












