Koeman stikker til polsk landstræner efter drama: Aldrig gå imod din bedste spiller
Ronald Koeman blandt sig i det polske landsholdsdrama.

Michal Probierz og Robert Lewandowski er ikke på talefod.
Det skyldes, at den polske landstræner valgte at tage anførerbindet fra Barca-angriberen søndag.
Det fik siden Lewandowski til at meddele, at han ikke havde tænkt sig at spille flere landskampe for Polen, så længe Michal Probierz er landstræner.
Dramaet er også nået til Holland og landstræner Ronald Koeman.
Først blev den hollandske anfører Virgil van Dijk spurgt ind til, hvad han ville gøre, hvis Koeman tog anførerbindet fra ham.
Det havde Liverpool-stopperen dog ikke særlig meget lyst til at svare på, så i stedet brød hans landstræner ind:
- Jeg har lært, at man aldrig skal skændes med sin bedste spiller. Det kan man ikke vinde noget ved. Det er virkelig noget, jeg har lært, siger han på pressemødet ifølge De Telegraaf, der også påpeger, at det blev sagt i en spøgefuld tone.
Robert Lewandowski står i alt noteret for 158 kampe med 85 mål til følge for Polen.
Polen møder tirsdag aften Finland.
Robert Lewandowski












