Italien rejser sig i Luciano Spallettis sidste kamp som landstræner
Efter en sløj indsats mod Norge fik Italien som forventet en sejr over miniputten Moldova.

Der blev sat punktum for Luciano Spallettis tid som italiensk landstræner med en sejr mod Moldova i VM-kvalifikationen.
Den afgående italienske landstræner bekræftede selv sin fyring efter nederlaget til Norge, men han havde det sidste opgør mod Moldova til gode.
Her fik italienerne sig ellers noget af en chokstart, da moldoviske Ion Nicolaescu efter ni minutter fik bolden over stregen.
Målet blev dog annulleret for offside, og takket være en scoring af Gianluca Raspadori efter 40 minutter kunne Italien gå til pause med en 1-0-føring.

I anden halvleg skulle der blot gå fem minutter før Andrea Cambiaso udbyggede føringen. Så kunne italienerne ånde lettet op og køre sejren i hus.
Med sejren rejser italienerne sig fra nederlaget i kampen mod Norge, der førte til fyringen af Luciano Spalletti. De tre point betyder, at Italien rykker op på tredjepladsen i VM-kvalifikationens gruppe I.
Det var bare italienernes anden kamp i turneringen, og dermed har de to kampe færre under bæltet end både førerholdet Norge og desuden fjerdepladsen Estland, der har samme pointantal som Italien. Derudover er sidstepladsen Moldova og andenpladsen Estland en del af gruppe I.
Læs mere her:

Italien













