Biereth vil tage vild målform med på landsholdet Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Biereth vil tage vild målform med på landsholdet

Mika Biereth vil bidrage med mål, og det er den danske landstræner glad for.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

13 mål i 16 kampe.

Ja, Mika Biereth har fået en ganske pæn start i franske Monaco, hvor den danske landsholdsangriber har spillet en stor rolle siden sit skifte fra østrigske Sturm Graz.

Selvom det er blevet til mange mål på klubbasis, er det ikke blevet til mål i Biereths første tre optrædener for det danske landshold.

Men det er målet, fortæller Mika Biereth.

- Jeg vil forsøge at gøre det lige så godt som i klubfodbold, og jeg håber, at jeg kan score nogle mål tirsdag, siger Mika Biereth på mandagens pressemøde ifølge Ritzau.

Den dygtige angriber er dog også klar over, at konkurrencen på det danske landshold er stor.

- Når jeg kommer ind på landsholdet, ved jeg, at der er meget hård konkurrence i angrebet. I mig, Højlund og Dolberg har vi tre rigtig gode angribere, siger Mika Biereth.

Landstræner Brian Riemer glæder sig over at have Mika Biereth til rådighed.

- Når vi har Mika [Biereth] på banen, har vi en spiller, der gør os farlige, men som også er god til at gøre sine medspillere gode. Han kan skabe rum og plads til sine medspillere, og det viste han også i Parken i lørdags, siger Brian Riemer på mandagens pressemøde.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brian Riemer har allerede gjort klart, at der bliver skiftet i målet.

Læs mere om det her:

Kort fornøjelse, Filip: Schmeichel retur tirsdag, siger Riemer

Mest læste

Notifications

Notifikationer