Robert Lewandowski bekræfter landsholdsstop
Robert Lewandowski stopper på det polske landshold, så længe Michal Probierz er landstræner.

Robert Lewandowski stopper på det polske landshold, så længe Michal Probierz er polsk landstræner.
Det oplyser han i et opslag på det sociale medie X.
Beslutningen kommer i kølvandet på, at den 37-årige stjerneangriber fravalgte landsholdsterminen til fordel for en længere ferie. Det medførte i første omgang en del kritik, og desuden mistede Robert Lewandowski anførerbindet, som landstræner Michała Probierza i stedet har tildelt Piotr Zielinski.
Decyzją selekcjonera Michała Probierza nowym kapitanem reprezentacji Polski został Piotr Zieliński. Selekcjoner osobiście poinformował o swojej decyzji Roberta Lewandowskiego, całą drużynę oraz sztab szkoleniowy. 🇵🇱 pic.twitter.com/ekcSvkRBSK
— Łączy nas piłka (@LaczyNasPilka) June 8, 2025
- Med tanke på omstændighederne og den tabte tillid til træneren for det polske landshold, har jeg besluttet mig for at stoppe på landsholdet, så længe han er træner, skriver Robert Lewandowski på X.
52-årige Probierz har været landstræner siden september 2023, men nu har den polske stjerne altså ikke længere tillid til landstræneren.
Biorąc pod uwagę okoliczności i utratę zaufania do selekcjonera Reprezentacji Polski postanowiłem do czasu kiedy jest trenerem zrezygnować z gry w Reprezentacji Polski. Mam nadzieję, że będzie dane mi jeszcze zagrać dla najlepszych kibiców na świecie. 🇵🇱
— Robert Lewandowski (@lewy_official) June 8, 2025
Lewandowski har nået 158 kampe indtil videre i sin landsholdskarriere med 85 scoringer til følge. Dermed er han både den mest spillende og mest scorende i historien for det polske landshold.
Robert Lewandowski












