Landstræner under pres: Jeg skal tale med præsidenten
Den Italienske landstræner, Luciano Spalletti, var hudløs ærlig efter 3-0 nederlaget til Norge.

Italien fik et ordenligt rap over fingrene i går, da de blev ydmyget af Norge i VM-kvalifikationen.
De tabte 3-0 i en kamp, hvor de aldrig rigtig fik fodfæstet.
Luciano Spallett står i spidsen for det italienske landshold. Det var dermed også ham, der stod på sidelinjen i går, da Italien blev ydmyget.
Det var en hudløs ærlig landstræner, der efter kampen mødte pressen. Han indrømmede endda, at han skulle have en alvorssnak med præsidenten for det italienske fodboldforbund
- Vi var skrøbelige, der er problemer, og den eneste måde at overkomme dem på er at indse dem, siger Spalletti ifølge Sky Sports.
- Jeg bliver nødt til at tale med Gravina (præsidenten for det italienske fodboldforbund) om alt. Vi skal snakke om mine beslutninger, og hvad jeg laver, men jeg kigger kun fremad lige nu.
Det kunne tyde på, at Spalletti er under en smule pres fra præsidenten.
Spalletti har stået i spidsen for det italienske landshold siden september 2023, og har kontrakt frem til sommeren 2026.
Italien
Norge













