Eriksens gestus: Må være fordi, jeg har Harders trøje på Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Eriksens gestus: Må være fordi, jeg har Harders trøje på

Christian Eriksen sendte en venlig gestus til kvindelandsholdet og Pernille Harder efter sejren over Nordirland.

Eriksen jubler efter scoring.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark besejrede Nordirland i Parken.

Det var blandt andet takket være Christian Eriksens scoring, der bragte danskerne foran i kampen, efter at have været bagud.

Matchvinderen var derfor meget glad efter slutfløjt, og han sendte en lille gestus til sine kvindelige kolleger.

- Jeg synes ikke rigtigt, at jeg rammer noget i dag. Jeg er heldig, at jeg laver et mål - det må være fordi, jeg har [Pernille] Harders trøje på, der laver nogle mål, fortæller en smilende Eriksen til TV2 efter kampen.

- Men vi har optræk til mange gode ting, men den sidste fod manglede, og heldigvis gik den ind.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Herrelandsholdet spillede til kampen i kvindelandsholdets dragt, som en hyldest forud for EM-slutrunden, der finder sted i juni i Schweiz.

Christian Eriksen, der spiller i nummer ti, bar dermed den trøje, som Pernille Harder vanligt har på, eftersom at hun er kvindelandsholdets nummer ti.

Læs mere om initiativet herunder:

Som hyldest: Herrelandsholdet låner kvindelandsholdets trøjer

Mest læste

Notifications

Notifikationer